Badekar i badeværelset, fritstående eller indbygget og hvad du skal vide
Badekarret har fundet vej tilbage til de danske badeværelser
I mange år var tendensen klar. Badekarret blev revet ud og erstattet af en walk in bruser, fordi det sparede plads, vand og tid. Sådan er det ikke længere. I dag ser vi flere og flere boligejere, der bevidst vælger badekarret til, når de renoverer, og det handler sjældent om nostalgi. Det handler om at få et rum, der kan mere end at blive brugt i fem minutter om morgenen.
Et badekar ændrer badeværelsets rolle i boligen. Det bliver et sted, man opholder sig, ikke bare et sted, man passerer igennem. For børnefamilier er det et praktisk redskab til aftenbadet, og for mange voksne er det den ene halve time om ugen, hvor telefonen ligger i et andet rum. Samtidig er et godt badekar et element, der løfter hele indretningen, fordi det i sig selv har en form og et volumen, som en bruser aldrig får.
Men et badekar er også en beslutning med konsekvenser. Det kræver plads, det vejer meget, når det er fyldt, og det stiller krav til afløb, gulv og vådrumssikring. Derfor er det ikke et valg, man træffer i byggemarkedet, men et valg, der skal tænkes ind i planlægningen af hele badeværelset. I denne guide gennemgår vi de forskellige typer badekar, pladskravene, de tekniske forhold og hvad det betyder for prisen, så du kan beslutte dig på et oplyst grundlag.
Fritstående badekar, badeværelsets naturlige midtpunkt
Det fritstående badekar er den type, der oftest bliver efterspurgt, når vi planlægger nye badeværelser. Karret står frit på gulvet uden at være bygget ind, og det giver et skulpturelt udtryk, der i sig selv definerer rummet. Den klassiske placering er midt i rummet eller under et vindue, men et fritstående kar kan også stå med den ene langside tæt mod væggen, hvis pladsen er mere begrænset.
Materialet har stor betydning for både oplevelse og pris. De fleste fritstående badekar er lavet i sanitetsakryl, som er let, varmt at røre ved og forholdsvis prisvenligt. Et skridt op finder man kar i stenkomposit eller solid surface, et støbt materiale med en mat, silkeagtig overflade, der holder på varmen i badevandet markant længere og kan slibes op, hvis det får ridser. Det klassiske støbejernskar med emalje findes stadig, og det har en tyngde og en holdbarhed, de andre materialer ikke kan matche, men det vejer også derefter.
Formen er den anden store beslutning. Det ovale kar med to skrå ryglæn er det mest udbredte, fordi to personer kan ligge i det, og fordi armaturet kan placeres i midten. Det mere kantede kar passer godt til et stramt, arkitektonisk udtryk, mens det klassiske kar på løvefødder hører hjemme i ældre ejendomme, hvor det taler sammen med stuk og høje paneler.
Det fritstående badekar er oplagt, når man laver etablering af nyt badeværelse eller en større ombygning, fordi afløb og vandtilslutning så kan placeres præcis der, hvor karret skal stå, i stedet for at karret skal tilpasse sig eksisterende rør.
Indbygget badekar og badekar mod væg
Det indbyggede badekar er den traditionelle løsning, hvor karret sænkes ned i en ramme og beklædes med fliser eller et panel på forsiden. Det har fået et lidt kedeligt ry efter årtiers standardløsninger i hvide akrylkar, men i moderne udførelse kan det være en meget elegant løsning. En gennemgående flisebeklædning, hvor karkanten bliver til en hylde, eller en front i samme materiale som vaskemøblet, giver et roligt og sammenhængende rum.
Fordelen ved det indbyggede kar er især pladsudnyttelsen. Karret passer præcist ind mellem to eller tre vægge, der er ingen svært tilgængelige mellemrum at gøre rent, og karkanten kan bruges som afsætningsflade. Det gør løsningen særligt velegnet til de smalle rum, hvor karret går fra væg til væg.
Imellem det fritstående og det indbyggede findes badekarret mod væg, ofte kaldt back to wall. Her er karret formet som et fritstående kar på den synlige side, men har en lige bagside, der placeres helt op mod væggen. Man får det bløde, fritstående udtryk uden at skulle afsætte plads til et mellemrum bag karret, og armaturet kan monteres i væggen. Hjørnebadekarret er en fjerde variant, som udnytter et hjørne og typisk er bredere, men det kræver et rum, hvor hjørnet ikke skal bruges til noget andet.
Mange vælger også at kombinere badekar og bruser i samme løsning, hvor der monteres en glasvæg på karkanten. Det er et klassisk kompromis i renovering af lille badeværelse, hvor der ikke er plads til både en selvstændig bruseniche og et badekar, men hvor familien gerne vil beholde muligheden for et bad.
Hvor meget plads kræver et badekar?
Pladsen er det spørgsmål, der oftest afgør, om et badekar overhovedet er realistisk. Et standard indbygningskar er typisk 170 centimeter langt og 70 til 75 centimeter bredt. Der findes kortere modeller på 150 til 160 centimeter til de mindre rum, men under 150 centimeter bliver karret så kort, at de fleste voksne ikke kan ligge ordentligt i det.
Fritstående badekar er ofte en anelse større, typisk 160 til 180 centimeter lange og 75 til 85 centimeter brede. Hertil kommer luften omkring karret. Står det fritstående kar for tæt på væggen, bliver mellemrummet umuligt at gøre rent, og karret mister det frie udtryk, der var hele pointen. Som tommelfingerregel bør der være mindst 10 til 15 centimeter til væggen, og gerne mere, samt et fornuftigt gulvareal ved siden af karret, hvor man kan stå og tørre sig.
Er badekarret tiltænkt voksne, skal man se på mere end den udvendige længde. Det er den indvendige liggelængde og ryglænets vinkel, der afgør komforten. Et badekar til voksne bør have en indvendig længde, der passer til den, der skal bruge det, og et ryglæn, der er skråt nok til, at man kan ligge afslappet med skuldrene under vand. Dybden har også betydning, for et lavt kar giver hurtigt kolde skuldre.
I ældre lejligheder er netop pladsen den store udfordring. Ved renovering af københavner badeværelse er rummet ofte smalt og aflangt, og her kan et velvalgt indbygningskar i fuld bredde faktisk give mere plads end en bruseniche med dør, fordi karret udnytter hele rummets bredde, og der ikke skal være plads til en dør, der svinger ud.
Gulv, vægt og afløb, det tekniske bag badekarret
Det er her, et badekar adskiller sig mest fra en bruser, og det er her, de fleste fejl opstår. Et badekar fyldt med vand og en person vejer nemt 300 til 500 kilo, afhængigt af karrets størrelse og materiale. Et støbejerns- eller stenkompositkar vejer i sig selv flere hundrede kilo, før der kommer vand i. Den belastning er koncentreret på et lille areal, og derfor skal gulvkonstruktionen kunne bære det, især i ældre etageejendomme med træbjælkelag.
Afløbet er den næste udfordring. Et fritstående badekar skal have afløbet placeret præcist under karrets bundventil, og det betyder i praksis, at afløbsrøret skal føres frem gennem gulvet til det sted, hvor karret skal stå. Det er en af grundene til, at et fritstående kar sjældent er en løsning, man bare sætter ind i et eksisterende badeværelse. Rørføringen skal lægges, mens gulvet er åbent.
Samtidig skal vådrumssikringen være i orden under og omkring karret. Selv om badekarret holder på vandet under brug, sprøjter der vand ud over kanten, og der kan opstå utætheder ved overløb og bundventil. Membranen skal derfor ligge korrekt i hele området, også under et indbygget kar, og det er et punkt, vi har gennemgået grundigt i vores indlæg om vådrumssikring af badeværelset.
Der er en række forhold, der skal være afklaret, før karret bestilles:
- Gulvets bæreevne i forhold til karrets samlede vægt med vand
- Placering af afløb og vandtilslutning præcis efter karrets mål
- Ubrudt vådrumsmembran under og bag karret
- Adgang til afløb og overløb ved fremtidig service
- Højden på karkanten i forhold til vinduer, vægfliser og armatur
Ligger der gulvvarme i badeværelset, skal man også være opmærksom på, at varmen ikke bør ligge direkte under et indbygget kar, hvor den ikke gør gavn, mens den gerne må ligge rundt om et fritstående kar, hvor gulvet bliver trådt på.
Armatur til badekarret, tre måder at gøre det på
Armaturet bliver ofte valgt til sidst, men det har stor betydning for både brugen og udtrykket. Der er grundlæggende tre måder at montere armatur til badekar på, og valget skal træffes tidligt, fordi det påvirker rørføringen.
Det gulvstående armatur er det klassiske valg til fritstående badekar. Det står som en søjle ved siden af karret med tud og håndbruser, og det giver et elegant, frit udtryk. Til gengæld skal vandrørene føres op gennem gulvet præcis der, hvor armaturet skal stå, og det kræver, at placeringen ligger helt fast, inden gulvet lukkes.
Det vægmonterede armatur med skjult indbygningsdel er den mest minimalistiske løsning. Kun tuden og grebet er synlige, mens resten sidder inde i væggen. Det passer godt til badekar mod væg og indbyggede kar, og det gør rengøringen nem. Det kræver dog, at indbygningsdelen monteres korrekt i væggen, før der flisebelægges, og at vådrumssikringen omkring gennemføringerne udføres omhyggeligt.
Endelig findes der armatur, der monteres direkte på karkanten. Det er den enkleste løsning rent installationsmæssigt, men det kræver et kar med en bred nok kant. Uanset type anbefaler vi termostatarmatur, så vandtemperaturen holder sig stabil, og så børn ikke kan skolde sig. Når VVS, flisearbejde og vådrumssikring skal gå op i en højere enhed omkring et armatur, er det en stor fordel at få et nyt badeværelse i totalentreprise, hvor én aktør koordinerer fagene og har ansvaret for, at det hele passer sammen.
Badekar eller bruser, eller begge dele?
Det er det spørgsmål, vi oftest drøfter med kunder, der er i tvivl. Svaret afhænger af tre ting: pladsen, hvem der bruger badeværelset, og hvor længe man regner med at blive boende.
Er der plads til både et badekar og en selvstændig bruser, er det den løsning, der giver mest fleksibilitet. Bruseren bliver brugt til den daglige vask, og badekarret til de længere bade og børnenes aftenbad. Det kræver typisk et badeværelse på mindst seks til syv kvadratmeter, afhængigt af rummets form. En separat bruseløsning kan med fordel udføres som en åben walk in bruser, så rummet stadig virker luftigt, selv om der står et badekar.
Er der kun plads til én af delene, bliver valget mere principielt. For de fleste par uden børn vinder bruseren, fordi den bruges hver dag. For børnefamilier er badekarret ofte det praktiske valg, og her er kombinationen af kar og glasvæg en god mellemvej. Det er også værd at tænke på, at et badekar kan være et salgsargument ved et senere boligsalg, især i familieboliger, hvor mange købere efterspørger muligheden.
Vandforbruget nævnes ofte som et argument imod badekarret, og det er rigtigt, at et fyldt badekar bruger væsentligt mere vand end et kort brusebad. Men bruges karret en eller to gange om ugen, og bruseren resten af tiden, er forskellen i det samlede forbrug begrænset. Er du i tvivl om, hvordan løsningen vil fungere i dit rum, giver en 3D visualisering et realistisk billede af, hvordan badekar, bruser og møbler fylder, før der bliver bestilt materialer.
Hvad koster det at få et badekar i badeværelset?
Prisen på et badekar spænder bredt. Et enkelt indbygningskar i akryl kan fås for få tusind kroner, mens et fritstående kar i stenkomposit eller støbejern med tilhørende gulvstående armatur hurtigt løber op i et femcifret beløb. Men selve karret er sjældent den største post. Det er arbejdet omkring det, der afgør den samlede pris.
Skal et eksisterende badekar blot udskiftes med et nyt af samme størrelse og placering, er det en overskuelig opgave. Skal karret derimod flyttes, eller skal et fritstående kar placeres et nyt sted i rummet, betyder det nye afløb, ny rørføring, eventuel forstærkning af gulvet og ny vådrumssikring. Det er derfor, et badekar oftest giver mest mening som en del af en samlet renovering af badeværelse, hvor gulvet alligevel bliver åbnet.
For at give et realistisk billede af niveauet starter en mindre renovering hos os fra omkring 70.000 kr. ekskl. moms, mens en standard komplet renovering ligger fra cirka 200.000 kr. ekskl. moms. Et fritstående badekar med gulvstående armatur trækker typisk projektet op mod det eksklusive niveau, som starter omkring 240.000 kr. ekskl. moms, fordi det kræver mere rørarbejde og mere præcis planlægning. Den endelige pris afhænger af rummets størrelse, de tekniske forhold, materialevalg og tilvalg.
Vil du se flere priseksempler og hvad der påvirker budgettet, har vi samlet det hele på siden om hvad koster et nyt badeværelse. Her kan du også se, hvordan forskellige valg af fliser, armaturer og specialløsninger slår igennem på prisen.
Ofte stillede spørgsmål om badekar
Kan man få et fritstående badekar i et lille badeværelse?
Ja, men det kræver omtanke. Et kompakt fritstående kar på 150 til 160 centimeter kan fungere i et mindre rum, hvis det placeres med langsiden tæt mod væggen. Ofte vil et badekar mod væg dog give et bedre resultat, fordi man får det fritstående udtryk uden at miste plads bag karret.
Kan gulvet i en ældre lejlighed bære et badekar?
Det afhænger af etageadskillelsen og karrets vægt. I mange ældre ejendomme med træbjælkelag skal belastningen vurderes, før der vælges et tungt kar i støbejern eller stenkomposit. Et akrylkar er markant lettere og ofte løsningen, hvis bæreevnen er begrænset.
Hvilket materiale er bedst til et badekar?
Sanitetsakryl er let og prisvenligt og passer til de fleste. Stenkomposit holder bedre på varmen og har en eksklusiv, mat overflade. Støbejern er det mest holdbare, men også det tungeste. Valget afhænger af budget, udtryk og gulvets bæreevne.
Hvor lang tid tager det at få installeret et nyt badekar?
Udskiftning af et kar på samme placering kan klares på få dage. Indgår badekarret i en samlet renovering med nyt afløb, vådrumssikring og fliser, følger det projektets tidsplan, som for en komplet renovering typisk er nogle uger.
Kan man kombinere badekar og bruser?
Ja, enten med en glasvæg monteret på karkanten, så karret også fungerer som bruseområde, eller med en separat bruser, hvis rummet er stort nok. Kombinationen med glasvæg er en populær løsning i mindre badeværelser.
